Intimkoncert med ME AND MARIA + Billedkunstner JULIE DAM 04. april 2024

Intimkoncert med ME AND MARIA + Billedkunstner JULIE DAM 04. april 2024

125,00 DKK


Koncerten begynder kl 19:00 (dørene åbner kl. 18.00)


Lagerstatus: På lager
Stk

Du kan ikke gå til bestilling, da der er et produkt i din indkøbskurv som ikke er på lager. Gå til indkøbskurv

Oplev en stemningsfuld koncert, når den danske duo, ME AND MARIA, skaber rum til ro og fordybelse i galleriet d. 4. april.

De to musikere, Maria Anna Rosenberg og Johannes Pehrson, spiller blide, dansksprogede sange, der er bygget op om nærvær og ærlighed, og som tager publikum med på en unik rejse indad.

Undervejs vil billedkunstner JULIE DAM skabe et maleri inspireret af musikkens stemning og temaer, og du vil kunne følge med i værkets udfoldelse.

Så kom med og nyd en fantastisk og kreativ koncert i galleriets hyggelige omgivelser og mærk roen brede sig indeni.

Koncerten begynder kl 19:00 (dørene åbner kl. 18.00)

Billetprisen er 125 kr. og kan købes her eller fysisk i galleriet.

ME AND MARIA:
Duoen har udgivet flere albummer, og de har bl.a. optrådt i både Go’Morgen Danmark, Go’ aften Live TV2 og på DR1. Sangskriverne Maria Anna Rosenberg på vokal/keyboard og Johannes Pehrson på basguitar/vokal, kommer fra vidt forskellige steder i musikken – Maria med baggrund i musicalen og kirke, og Johannes i rocken. Det var derfor ikke en selvfølge, at deres veje skulle krydses. Men deres fælles ønske om at skabe musik, der er nærværende og autentisk, har forenet dem i denne duo.
Maria er opvokset i Lille Fuglede, men bor nu i Ringsted, og hun glæder sig ekstra meget til at komme tilbage til egnen med en denne koncert.

Hør musikken:
https://www.youtube.com/@MEANDMARIA

JULIE DAM:
Julie er en dansk autodidakt billedkunstner og arkæolog, der bruger naturen og kulturhistorien som de største inspirationskilder. Julie er medejer af galleri DAM & STRAND, der huser denne koncert, og glæder sig til at forevige den særlige begivenhed i et maleri, som gæsterne kan følge med i.

Læs mere på:
https://www.juliedam.net